Firmafrokost

Få firmafrokost hos Dining Group

Det der med madlavning og sund og varieret kost tager tid, penge og overskud at planlægge. Det er vigtigt at få nogle ordentlige måltider i løbet af dagen, så man ikke mister koncentrationen og kan holde energien og arbejdsglæden oppe. Nogle gange kan det smutte, det der med at smøre en madpakke, og så må man gå hele dagen uden mad eller gribe det første og bedste, man kan finde i byen.

Hos Dining Group gør vi det der med mad overskueligt for mange virksomheder i Silkeborg og omegn. Slip udenom den kedelige madpakke og hurtige fastfoodløsninger med en frokostordning fra vores tre restauranter: Evald, Holgers Kro og BABBA.

 

Firmafrokost som fast aftale

Når man bestiller firmafrokost hos os, er det i form af en fast aftale, hvor vi leverer mad til jer på ugentlig eller månedlig basis. I kan vælge at indgå aftale med flere af vores restauranter for at variere det lidt, men det er også muligt at få frokost fra blot én af dem. Da vi har mange kunder beliggende tæt på vores restauranter, vælger de fleste at hente maden selv og dermed spare omkostningerne til levering. Det er både smart og nemt for begge parter, men har I ikke mulighed for at hente, så kan vi naturligvis bringe maden ud til jer.

 

Varierede og spændende retter – vælg mellem tre verdenskøkkener

Vores tre restauranter byder hver især på meget forskellige smagsoplevelser og køkkener. Dermed er der rig mulighed for at bringe mere varieret kost ind i madplanen.

Fra Evald kan I bestille frokost og lette retter, der er inspireret af det franske køkken. Vi kokkererer alt fra egg Benedicte, quiche Loraine (klassisk fransk bacontærte), moules frites og carpaccio til laksemousse og caviar.

Holgers Kro serverer klassisk dansk mad. Herfra kan I vælge mellem mange kendte danske retter, alt fra hønsesalat, pariserbøf, stjerneskud og bøfsandwich til pandestegt fiskefilet, koldrøget laks og wienerschnitzel.

Har I lyst til at prøve noget helt nyt og anderledes, kan I bringe mellemøstlige retter ind i frokostordningen med mad fra BABBA. Maden på BABBA rummer alt fra lam, fisk, oksetatar, limabønner og nye kartofler til lækre sideretter såsom baba ganoush (bagte auberguiner), grillet manaish (kartoffelfladbrød) og falafler med tahindressing.

 

Hvad koster jeres frokostordning?

Prisen på vores firmafrokostordninger afhænger af antallet af personer, antal leveringer, ønsker til mad og eventuelle hensyn til allergener. Derfor kan vi ikke komme med én bestemt pris på, hvad vores frokostordning koster, men I er meget velkommen til at kontakte os for at høre mere. Når vi kender til jeres behov og ønsker til mad, kan vi komme med et mere konkret bud på, hvad vores firmafrokost koster for jer.

 

Book firmafrokost hos Dining Group

Ønsker I en lækker og varieret frokostordning til jeres virksomhed, kan I booke firmafrokost hos os. For at booke skal I ringe til Birgitte på telefon 54 55 16 61 eller sende en mail til Birgitte@dininggroup.dk. Alle kan indgå en aftale om firmafrokost hos os, uanset hvor mange I er.